Kriminalromanen Forfølgerne kan læses som et koncentrat af tidens moderne samfund, som det tegner sig for de mennesker, der af forskellige grunde har fravalgt at leve i parforholdets og kernefamiliens trygge skygge. Det liv der ikke består af ulvetime, tosomhed i sofaen og drømmen om parcelhus. I stedet bevæger bogen sig i en form for parallelverden mellem livet i cyberspace og i den såkaldte virkelighed. Mellem den uforpligtende adfærd på diverse sites til blodig alvor, når tilsyneladende ubekymret leg forvandles til forfølgelse. Bogen skildrer også individets liv fra indvandrerkulturer, det politiske felt over medieverdenen til reklamebranchen som et spejlbillede af Danmark anno 2012/2013. Især spiller medierne en stor rolle for bogens handling. Ugebladene, landsdækkende aviser, tv og det bugnende udbud af nyhedskilder på nettet gør deres til, at der i bogen skabes en fornemmelse af, at livet ikke kan leves uden medierne. Bogen afdækker, hvor farligt det kan være helt blåøjet at blotlægge sit liv i den virtuelle verden og hvilke konsekvenser, det kan få, når man tørster efter berømmelsens forjættede land uden at tænke sig om. Den, der forfølger på nettet, kan selv risikere at blive forfulgt...
Den som ingen kender (Danish Edition)
Sobre
Talvez você seja redirecionado para outro site