I denne fortælling gør Kolja Rieffestahl op med et liv præget af travlhed og sine egne høje forventninger. Han har succes som coach for topledere og elitesportsfolk, men føler ikke selv, han formår at slappe af eller gribe livet, mens det er der. En dag fortæller en indre stemme ham, at hvis han vil lægge sit liv om én gang for alle, er der kun én vej at gå …
Det bliver begyndelsen på en 800 kilometer lang vandring på pilgrimsruten, Camino de Santiago, i det nordlige Spanien, og både en ydre og indre rejse. Undervejs møder Kolja inspirerende pilgrimme. Den japanske arkitekturprofessor Setsua lærer ham haiku-digtningens kunst, og russiske Maria ser med det samme, at han er præstationsjunkie. En koreansk fransklærerinde fortæller ham, at Gud findes inde i ham selv, og to belgiske soldaterkammerater fikser hans vabler med kanyle, nål og tråd.
Som læser kommer man med på rejsen og de mange kilometer, der bliver en uforglemmelig oplevelse. Samtidig markerer pilgrimsvandringen begyndelsen til et roligere og mindre præstationsbaseret liv for Kolja.
“Mange af Camino-skribenterne har brugt vandringen og den efterfølgende bog som en vej til bedre selvindsigt, og Rieffestahl hører til i denne kategori. Han havde et behov for at blive bedre til at være i nuet, ikke hele tiden at skulle styrte af sted med snuden i sporet og med fokus på næste mål. Han oplevede, som titlen antyder, at det er vejen, der er det primære. Ikke selve målet”. Litteratursiden
“Klassisk skildring af en Caminovandring … om at genfinde glæden ved simple ting i livet … i godt sprog skildres både den fysiske og mentale rejse”. Bibliotekerne